Use

Ved brug af smartphone, kan du ikke se hele bloggen. Scroll helt ned til bunden og vælg 'Vis internetversion'. If you use a smartphone, you have to scroll to the very bottom of the blog and choose Internet version'. There is a translate button in top right side of the blog.

tirsdag den 12. juli 2022

Great Bear Rain Forest

Vi sejlede nordpå fra vores kendte område på den nordlige Vancouver Island, og øst på til fastlandet (the broughtons). Vi skulle til the great Spirit rain forest.
Sejladsen på ca 40 sømil (80 kilometer), skulle tage ca. 6 timer.
Vi var lidt spændte, for havet her er åbent mod Stillehavet, og er kendt for at være barskt, særligt når vinden kommer fra en retning, og strømmen går i den modsatte retning. Men det blev en meget behagelig sejltur.  

Min bror Erik var kommet ombord, sammen med mad og drik forsyninger for 4 personer i ca. 4 uger. Dette nye område er ikke særlig beboet, og der er derfor ikke mange madbutikker.

Det er hyggeligt med to kaptajner ombord, de skiftes til at planlægge og styre dagens sejlads. Og der opstår en anden dynamik når vi er tre.

Jeg er blevet first mate og min rolle er i gallyen (køkkenet om bord på et skib). Dvs. jeg skal fremstille maden udefra de råvarer der nu er ombord.

Madplanen og indkøbet er nøje udregnet.
Men vi fiskede den første dag, og så var der bid, og Erik trak ind den smukkeste chinook laks. Så den planlagte coq au vin kom ind i fryseren. Og vi har spist lækker lyserød laks to aftener.

The Great Bear Rain  Forest.
Et dedikeret natur område her på vest kysten af canada. På størrelse med Irland!

Og som navnet antyder, er der meget regn. Der falder  over 6 meter regn om året. Sammenlignet med sidste år i Danmark er det ca.6 gange så meget. Og vi er sikre på at vi har oplevet det halve af årets forventede regn.

Skyerne er lave og indhyller bjergene og øerne. Der opstår mange smukke lys effekter når solen forsøger at finde et hul at skinne igennem. Men der har været mange dage hvor solen slet ikke har viste sig.
Men det kan man vel forvente i sådan en regnskov…….



Ingen kommentarer: