Shoal Bay

Turen fra Octopus Islands til Shoal Bay går gennem flere områder med meget stærke strømforhold. Kaptajn  Svend beregnede turen om og om igen, for at sikre sig at vi hverken kom for tidlige eller silde gennem disse områder med oprørt hav. 

Bare en times forkert beregning kunne betyde modstrøm på op til 10 knob  (20 km. I timen). Vi klarede det, selvom det til tider var (lidt for) spændende og føltes som om vandet piskede os rundt som vi var radiobiler. 

Se hvordan vandet næsten koger.

Det er på alle måder ‘Lav Season’ og i lange strækninger mødte vi næsten ingen andre både. Vi var alene i denne enestående natur. 

Som fotograf, har jeg altid lyst til at fange et billede af det vi oplever. Ind i mellem må jeg lægge kameraet og acceptere at øjeblikket ikke kan fanges. 

F.eks. Da en skole delfiner kom forbi. De legede med båden, frem og tilbage under båden, langs siden af båden, under bovspryden, de svømmede og hoppede of  dykkede igen. De glade legesyge væsener! Jeg lagde kameraet, og nød synet, og accepterede at disse glimte må bare blive på nethinden. 

Efter fire timers sejlads, kom vi til Shoal Bay, hvor Mark og Cynthia har boet og lavede et organisk landbrug i tyve år. 

I år 1900, var der en guldmine, sølvmine, træ- og fiskeindustri. Der boede 5000 mennesker her, flere end der boede i Vancouver, på daværende tidspunkt. 

Og nu er her to fastboende, hytter til ‘work aways’, WHOOFer og de bådturister som dropper ind på farten. 

Man må arbejde lidt, og tage det man fortjener fra haven. 

Da jeg meldte mig på haveholdet, fil jeg først en bjørne horn, en Bjørn banger, og så handsker og redskaber. 

Der er ingen cell phone dækning, men wifi, alle er glad for at få kontakt til dem derhjemme, så stolene under de store træer er stedets internet cafe:) 





Efter en regnfuld aften, klarede det op og den næste morgen bød på solskin. 

Se hvor lavvandet der var. Seks timer senere er hele området dækket med fire meter vand!