Well....så skete det der helst ikke må ske.
Efter at jeg overtog båden gik turen til Mansons Landing.
På andendagen krøb jeg ned i motorrummet for at checke trykvandssystemet.
Pludselig begyndte det hele at køre rundt for mig. Det lykkedes mig at komme tilbage i salonen, hvor jeg væltede et par gange før jeg fik lagt mig på sofaen. Tingene vedblev at køre rundt og jeg havde mistet balanceevnen.
Kort tid efter blev jeg søsyg pga balanceproblemet og måtte ofre mig adskillige gange i et par timer. Jeg kontaktede min svoger i Vancouver og han kontaktede lillebror i Tasmanien. Han foreslog at jeg tog søsygetabletter for at stoppe min opkast.
Det hjalp en smule men verden kørte stadig rundt og jeg ville ikke bevæge mig uden for salonen af frygt for at falde overbord. Vi besluttede at svoger skulle komme op næste dag med fly til Campbell River og dernæst hyre en water taxi som bragte ham til båden og tog mig med ind på hospitalet.
Her blev jeg indskrevet og lægen anbefalede at de checkede mig for en opstået blodprop. Jeg fik et CT scan af hovedet, en EKG, blodprøver samt røntgen af brystkassen. Han fandt ikke tegn på en blodprop så konklusionen blev en pludselig påvirkning af balancenerven af en eller anden grund. Eftersom man ikke ved hvad der forårsager dette kan man heller ikke medicinere imod det. Så jeg slingrede ud af hospitalet tilbage til båden , som svoger i mellemtiden havde sejlet til Campbell River.
Vi besluttede at sejle tilbage til Vancouver eftersom jeg ikke alene kunne sejle båden og at helbredelsen af balanceproblemet kan vare et par uger.
Vi vil se tiden an og jeg håber da at genoptage sejladsen snarest.
Svend
Ingen kommentarer:
Send en kommentar